Sådan spilles det

Der er en rigtig æske

Det er den del, der overrasker folk. Stashd er ikke et spil, der foregår på din telefon. Et sted i nærheden af dig — bag en mur, under en træstamme, gemt i et hult træ — har nogen gemt en rigtig beholder. Den er der lige nu. De har lagt den der med vilje, og de vil have, at den bliver fundet.

Appen er ikke spillet. Appen er kortet. Spillet er udenfor.

Tre ord

Det er hele ordforrådet. Resten er bare at gå.

• Stash — selve den gemte æske.
• Hunt — at tage ud og finde en.
• Drop — at gemme en selv.

Ud på et hunt

Et hunt kræver ikke andet end den telefon, du allerede har i lommen.

Vælg en stash, og læs ledetråden

Stashes vises på kortet som symboler. Tryk på en for at se dens navn, hvor svær den er fra én til fem stjerner, og hvor mange der har fundet den — åbn den derefter for at se ledetråden. Ledetråden er ejerens egne ord og er ofte hele opgaven: en stash med én stjerne kan fortælle dig præcis, hvor du skal kigge, mens en med fem stjerner kan være en gåde.

Logbogen forbliver lukket. Det, tidligere findere har skrevet, og de fotos, de har efterladt, låses først op, når du selv har fundet stashen og indtastet dens kode — så ingen kan læse sig frem til svaret.

Gå derhen

Tryk på Start søgningen, så peger en pil vejen, mens afstanden tæller ned.

Og så skal du faktisk lede

Det er den del, nybegyndere ikke forventer, og det er den bedste del. GPS kan kun få dig inden for nogle få meter. Æsken er stadig gemt — under noget, bag noget, inde i noget. Kig i øjenhøjde og derunder. Kig efter det, der ikke helt hører til. Bliv, hvor du er, mens du leder; knappen »Jeg fandt den!« låses op, når du har været tæt på et stykke tid, og et udsving i signalet nulstiller den ikke.

Log den, og læg den ordentligt tilbage

Åbn æsken, tag et foto, og indtast koden, der står indeni. Det registrerer dit fund og åbner logbogen, hvor du kan efterlade et foto og en besked til den, der kommer efter dig — med det samme, fra appen.

Læg derefter stashen tilbage præcis, hvor du fandt den: samme sted, samme dække, låget lukket. Den næste fortjener det hunt, du lige har haft, og en æske, der efterlades synlig, bliver taget af en, der ikke er med i spillet.

Hvorfor hver stash har en kode

Alle kan stå på en mark og sige, at de har fundet noget. Derfor har hver stash en kode skrevet indeni, og den taster du ind for at registrere dit fund. Det er den ene del, der ikke kan forfalskes, og det er derfor, et fund på Stashd betyder noget.

Hvilket fører til den eneste regel, der virkelig betyder noget: skriv aldrig koden i din logbogskommentar. Det ødelægger jagten for alle efter dig, og appen stopper dig, hvis den opdager en.

Hvad du må tage

Alt i en stash er frit. Tag det, der fanger dit øje — læg bare noget tilbage til den næste jæger. Den ene vane er hele spillets etikette, og det er den, der holder æskerne værd at åbne.

Drifters er undtagelsen. En Drifter er et mærket minde på rejse: nogen har sluppet den løs i en stash, og hver finder bærer den lidt videre. Alle kan følge hele dens rute på kortet — hver etape, hvem der flyttede den, hvor langt — ikke kun den, der sendte den afsted. Hvis du bærer på en, kan andre spillere se det på din markør.

For at tage en korrekt skal du bruge dens kode. Hvis du stikker en Drifter i lommen uden den, tager du en andens minde ud af spillet, og kortet mister simpelthen overblikket over den.

At gemme en selv

Et drop virker overalt. Ingen behøver at have været der først, hvilket gør det til det naturlige sted at starte, hvis der endnu ikke er gemt noget i nærheden af dig.

Vælg et sted, der er turen værd

Et sted, der er lovligt, nemt at nå uden at klatre op på noget, og interessant nok til at retfærdiggøre turen. Ikke på privat grund og ikke et sted, hvor en fremmed, der roder rundt, ville virke foruroligende. Stashes skal ligge mindst femten meter fra hinanden, og appen stopper dig, hvis du er for tæt på en, der allerede findes.

Skriv en fair ledetråd, og bedøm den ærligt

Sværhedsgrad er et løfte. En stjerne bør kunne findes af en familie på fem minutter. Fem bør besejre de fleste mennesker én gang. At overvurdere sit eget skjul er den hurtigste måde at irritere folk på.

Skriv koden indeni, og gå live

Appen giver dig en kode, når du opretter stashen, mens du står på stedet. Skriv den tydeligt inde i låget, fotografér skjulestedet, og tryk på Gå live. Intet signal? Så sættes den i kø og uploades af sig selv, når du er inden for dækning igen.

Pas så på den

Tjek til den en gang imellem. Hvis nogen melder den savnet eller gennemblødt, så tag hen og få det ordnet. Velholdte stashes er det, der gør kortet værd at stole på.

Hvad du skal have med

Et hunt kræver kun din telefon. Et drop kræver tre ting:

• En æske — vandtæt, og det skal være ægte. En madkasse med skruelåg er ideel. Den kommer til at stå udenfor gennem månedsvis af vejr, så en sandwichpose duer ikke.
• Et par småting — pynteting, nøgleringe, badges, klistermærker. Intet værdifuldt, intet spiseligt og intet, der ville gøre et barn ked af det, hvis det åbner den.
• En permanent tusch — til at skrive koden inde i låget.

Tag tuschen med. Din kode dukker først op, når du opretter stashen, mens du står på stedet, så du skriver den derinde — ikke før du tager af sted.

Intet i nærheden af dig?

Meget muligt, og det er ikke en fejl. Stashd er nyt, og kortet fyldes først op, efterhånden som folk gemmer ting. Hvis dit ser tomt ud, er du ikke for sent på den — du er tidligt ude. Gem den første, og giv en anden overraskelsen.